Vælg det rette fodertilskud til din hund
Som hundeejer er du ansvarlig for, at din firbenede ven trives og holder sig sund og rask, både fysisk og mentalt. Dette betyder at du selvfølgelig skal sørge for korrekt fordring af din hund. Hunden skal også have masser af kærlig opmærksomhed og aktivering, og den skal føle sig tryg ved de mennesker som udgør dens flok – altså din familie.
Der ud over er det vigtigt at du er opmærksom på hundens generelle sundheds tilstand. Selv om du vælger det rette foder til din hund ud fra dennes race og størrelse er det ikke altid tilstrækkeligt udelukkende at give hunden hundemad.
Der kan være særlige forhold som spiller ind og som foreskriver ekstra kosttilskud til hunden. I det følgende kan du læse mere om hvornår du bør overveje ekstra fodertilskud til din hund.
Hunde med særlige behov kan have brug for fodertilskud
Hvis du oplever at din hund har problemer med maven, har tendens til overvægt eller ikke er ved godt huld på trods af korrekt fodring, eller måske har problemer i muskler eller led kan det være nødvendigt med ekstra tilskud til hundens daglige kost.
Mange hunderacer har genetiske dispositioner for eksempelvis gigt, diabetes eller lignende inflammatoriske tilstande. Her skal du være opmærksom på at balancere hundens kost på en måde så den får de rette næringsstoffer i meget afmålte omfang så hunden ikke risikerer overvægt.
Forskellige former for fiskeolie kan give hunden de fedtsyrer den har brug for i forbindelse med bekæmpelse af inflammation samt ”smøring” af såvel led som fordøjelses kanal. Og din drægtige eller diegivende tæve vil under alle omstændigheder have brug for ekstra mineraler og vitaminer til at kunne opretholde sine egne depoter.