Giv trægulvet nyt liv med en grundig gulvafslibning
Når det gamle planke- brædde- eller parket gulv begynder at blive træt og trist i overfladen, er det tegn på, at gulvets beskyttelse er ved at være slidt bort. Da gulvet i sin tid blev lagt, eller da det modtog sin seneste behandling i form af en gulvafslibning eller en gulvafhøvling, modtog det en beskyttende efterbehandling – typisk med olie, sæbe, eller lak. Hvor den sidste form for behandling forsegler gulvets træværk på effektiv vis, er de to første det, man kender som ikke forseglende behandlinger.
Dette betyder, at de kun danner en hinde i gulvets overflade, som skal vedligeholdes på regulær basis, hvis den ikke skal slides bort. Et olie, lud- eller sæbe behandlet trægulv skal således vaskes grundigt helst en gang om ugen med plejende special sæbe, som trænger ned i træværkets overflade og forstærker den beskyttende hinde.
Forsømmes denne vedligeholdelses rutine, bliver gulvet hurtigt gammelt at se på. Spildte væsker trænger ned i den blottede overflade, hvor de indlejrer sig i træværkets porøse fibre. Og så kan de ikke længere fjernes ved almindelig aftørring eller gulvvask. Det samme gælder de grimme og grå slidspor fra nedtrådt støv, og de misfarvede plamager, som dannes der hvor solens skarpe stråler rammer det udtørrede træværk.
Når først disse skader er opstået i dit gulv, kan du ikke redde dem med sæbe. Her skal en grundig gulvafslibning til.
Hvad sker der i forbindelse med en gulvafslibning?
Når en dygtig gulvmand udfører en gulvafslibning på dit slidte trægulv, vil et helt nyt trægulv komme til syne. Ved en gulvafslibning fjernes kun en eller to millimeter af gulvets overflade, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til at eliminere misfarvninger og slidspor. Dit trægulv vil blive ganske ensartet i overfladen – og med den rette efterbehandling vil det komme til at stå som nyt!
Find din gulvmand på https://gulvkanonen.dk/hvilken-effekt-har-traegulve-paa-akustikken-i-din-bolig/