Få gulvet til at stå som nyt med en professionel gulvafslibning
Hvis dit sæbe behandlede trægulv er blevet plettet i den før så smukke og ensartede overflade, eller hvis du oplever en øget tendens til dannelse af splinter og revner i træværket, er dit trægulv blevet så slidt, at det ikke kan blive pænt igen ved almindelig gulvvask.
Slitagen i gulvet opstår i det øjeblik den beskyttende hinde af sæbe er slidt bort, hvilket forårsager udtørring af fibrene i træværkets overflade. De blotlagte og porøse fibre opsøger nemt spildte væsker, og støv, som nedtrædes i trægulvet, får nemmere ved at indlejre sig. Disse slidspor er kendetegnet ved at være matte og grålige, hvilket står i skarp kontrast til det sæbe behandlede gulvs ellers lyse og ensartede overflade.
Sammen med pletter og skjolder fra spildte væsker, misfarvede arealer som følge af solfalming og overfladiske ridser gør slidspor dit trægulv slidt og træt at beskue. Og det er som oftest heller ikke særligt behageligt at betræde i bare fødder eller på strømpesokker, hvilket man nok foretrækker at kunne i sit hjem.
Hvordan får jeg gulvet pænt igen?
Desværre er det ikke muligt at genskabe den beskyttende hinde af sæbe, som gulvet fik da det blev lagt eller slebet, ved almindelig gulvvask. Er sæbehinden først væk, vil du kunne skrubbe og skure dit trægulv nok så grundigt – du kan ikke fjerne hverken slidspor, misfarvninger eller skjolder. Her skal der en grundig gulvafslibning til.
Ved en gulvafslibning fjernes de øverste millimeter af trægulvets overflade, og hermed de overfladiske skønhedspletter, som gør dit trægulv grimt og får det til at fremstå mere slidt end det egentlig er. Du vil blive overrasket over, hvilken forskel en professionel gulvafslibning og en tilhørende efterbehandling kan gøre for dit trægulv, som faktisk kan komme til at stå som nyt igen.