Hvorfor søge ophold på et kvindekrisecenter?
Der kan være mange grunde til at kontakte et kvindekrisecenter med henblik på hjælp til husly og beskyttelse. Du behøver ikke at være et voldsoffer for at være berettiget til hjælp på et kvindekrisecenter. Det er fuldt ud tilstrækkeligt hvis du oplever truende eller kontrollerende adfærd fra din partners side, og derfor ikke føler dig trygt i dit eget hjem.
Ikke alle kvinder kan søge tilflugt hos venner og familie, enten fordi de ikke stoler på vennerne og familiemedlemmerne, fordi manden har afskåret kontakten, eller fordi de ikke ønsker at kompromittere andre mennesker. I en sådan situation kan det være oplagt at lade sig indlogere på et kvindekrisecenter, hvor man som kvinde kan være 100% tryg og sikker.
Hvad kan et kvindekrisecenter hjælpe med?
I første omgang kan et kvindekrisecenter hjælpe dig med at komme i sikkerhed. Hos et kvindekrisecenter har du et trygt helle, hvor du kan slappe af. Centeret er bevogtet 24/7, hvilket betyder at du er beskyttet døgnet rundt. Ingen får at vide hvor du befinder dig, og du har ingen forpligtelse til at underrette hverken din familie, din samlever eller myndighederne.
Har du behov for hjælp til at bryde fri af det usunde forhold kan du også få hjælp hertil på et kvindekrisecenter. Dygtige og erfarne rådgivere og sagsbehandlere står klar til at hjælpe dig med rådgivning omkring alt fra økonomi til bolig og job søgning.
Du vil blive bedre rustet til at stå på egne ben, således at du ikke længere behøver at være afhængig af din samlever. Og du vil selvfølgelig også kunne få terapeutisk hjælp fra en uddannet psykolog.
Kan jeg tage mine børn med på kvindekrisecenter?
Dine børn er naturligvis velkomne på et kvindekrisecenter. Det betyder at du ikke behøver at efterlade dem i hjemmet hvi du ikke er tryg ved dette. Klik ind og læs mere om kvindekrisecentre på ellestedet.com